Filtralite® Clean renser 80 % af Maltas spildevand

I 2005 skønnede man, at kun 6,4 % af spildevandet fra husholdninger på Malta blev renset. Resten blev udledt i Middelhavet uden behandling.

På grundlag af disse tal besluttede man at bygge tre nye rensningsanlæg. Ét af disse ligger i Ta’barkat ved Xgħajra. Anlægget er konstrueret til at rense 51.000 m3 spildevand hver dag, hvilket svarer til 80 % af alt spildevand på Malta. Resultatet er en god havvandskvalitet i tidligere forurenede områder og i nogen grad fjernelse af lugt. Anlægget åbnede i januar 2011.

6000 m3 Filtralite® Clean til spildevandsrensning i biofiltre

Filtralite® anvendes i biologiske, luftede filtre, hvor bakterier nedbryder forbindelser i spildevandet. Der er i alt otte filtre til denitrifikation og 12 filtre til fjernelse af organiske forbindelser og kvælstof. Processen omfatter også filtrering gennem et sandfilter for at fjerne fine partikler og bakterier samt uv-desinfektion for at fjerne de resterende mikroorganismer.

To tredjedele af det rensede vand udledes til sidst i Middelhavet og er af badevandskvalitet, mens en tredjedel genbruges til vanding.